Din livsglæde

HÅNDMASSAGE

En fantastisk dejlig og afslappende måde at få mentalt opryddet på.

Mens jeg masserer dine hænder roligt med olie, så sidder du afslappet med lukkede øjne og lytter, mens jeg med hjælp fra en form for meditation guider dig rundt til en mental afslapning og oprydning.

Der kan være ting, personer, situationer eller relationer, som du har behov for at rydde lidt op i. Gennem denne håndmassage får du mulighed for at "smide det væk, som du ikke ønsker at have i din bevidsthed mere. Det foregår i rolige omgivelser, med dig i fokus og tilpasset dit tempo. Du skal ikke sige noget højt, bare følge min guidning inde i dig selv, så du går vejen selv uden at føle dig alene, da du bogstaveligt talt ER I TRYGGE HÆNDER.

Håndmassage er en relativ ny process (Udviklet af Hanne Hånd selv), og jeg har allerede oplevet flere, der har været meget imponeret over effekten heraf. Har du meget der trænger til oprydning, kan du med fordel gentage håndmassagen i passende intervaller.

En håndmassage tager ca 30 min.

Håndlæsning, Blindtegning og Håndmassage

BLINDTEGNING

Dette er et super effektivt redskab, til at se ind i dig selv. 

En blindtegning bliver skabt ud fra din underbevidsthed, mens du kigger på den ene hånd og tegner den hånd, med den anden hånd UDEN AT KIGGE PÅ DET DU TEGNER.

Der af navnet BLINDTEGNING.

Tegningen kan nu tydes på, hvordan du har det lige nu og her. Det kan være ting som dit helbred, evt. bekymring om familien, din dagligdag/arbejdssituation, dit ego som er både dit fysiske og mentale ståsted, dit kærlighedsliv og din måde at kommunikere på. Tegningen fortæller også lidt om din personlighed og dit evt stressnivaeu netop NU.

HVAD KAN MAN BRUGE DET TIL.

Ja enten så kan det være for nysgerrigheden, og så kan du vælge at bruge det du har lyst til af det. Men en blindtegning kan i den grad også bruges til at sætte gang i en personlig udvikling, hvis det er det DU har lyst til. Det vil blive synligt for dig, hvor du evt skal sætte ind først og der kan evt laves yderligere tegninger, ud fra direkte konkrete spørgsmål i livet.

Du kan bla tegne blindtegninger på et dilemma, hvor du feks står med 2-3 valgmuligheder, du har svært ved at vælge imellem. Der kan blindtegninger være med til at synliggøre, hvad der vil være bedst for dig.

MAX spændende at "lege" med. Om det er for fornøjelsen skyld, eller om det er ramme alvor. Derfor er det et super godt supplement, at jeg kan bruge coachdelen til at hjælpe dig videre, hvis der opstår noget du gerne vil bruge mere tid på at gå dybere ind i.

En tydning af blindtegning tager ca 30 min. - Som kan udvides, hvis der er flere dilemmaer, der skal tegnes på.

HÅNDLÆSNING

Vores hænder er unikke og de fortæller hver en historie om, hvem vi er, hvad vi kommer fra og hvilke muligheder der ligger foran os.

Vi kigger på hændernes facon, på negle og fingre og selvfølgelig på alle linierne i hænderne, for at danne et billede af DIG.

Jeg kan ikke fortælle en masse du reelt ikke allerede ved, men jeg kan gøre dig bevidst om nogle sider af dig selv, som du måske ikke helt er i kontakt med. 

Jeg rører ved dine hænder undervejs og tegner lidt på dem, bare så du er forberedt.

En håndlæsning tager lige nu knap 90 minutter, da jeg er nyuddannet og stadig har brug for ekstra tid.